Oto-rhino-laryngologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, medfødte sygdomme samt skader i områderne ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, strube, halsens bløddele inkl. glandula thyroidea, glandulae parathyroideae, mediastinum, bronkier, oesophagus samt ansigtsskelettet. Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. I oto-rhino-laryngologi er der følgende hovedopgaver:

  • Audiologi og vestibulogi: Hørenedsættelse og balanceforstyrrelser
  • Otokirurgi i ydre øre, øregang, trommehinde, mellemøre, indre øre og tindingeben
  • Rhinologi (næse og bihuler)
  • Laryngologi omfattende sygdomme i struben herunder stemmelidelser
  • Hoved-halskirurgi

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være både kirurgisk – herunder åben og/eller minimal invasiv som f.eks. endoskopi – og medicinsk.

Uddannelse til speciallæge i otorhinolarryngologi omfatter 3 hovedelementer efter kandidateksamen.

  1. Almen uddannelse (KBU).
  2. Introduktionsuddannelse.
  3. Hoveduddannelse.

Almenuddannelse/selvstændigt virke – 12 mdr (basis-læge).
Den almene uddannelse omfatter 1 år sammensat af enten seks måneders ansættelse som reservelæge på kirurgisk afd, seks måneder på intern medicinsk afdeling, seks måneders som reservelæge hos alment praktiserende læge eller seks måneder på psykiatrisk afdeling.

Introduktionsstilling – 12 mdr.
Reservelægestilling der er klassificeret af sundhedsstyrelsen til fase 1 uddannelse af speciallæger.

Mindst en introduktionsstilling skal være gennemført før man starter i Hoveduddannelsen.
Herefter ansøges hoveduddannelse. Der oplåes for tiden forløb hvert ½ år. De mest kvalificerede ansøgere indkaldes til samtale i de forskellige regionsråd og på baggrund af samtale og kvalifikationer vurderer det regionale uddannelsesråd hvem der ansættes i de forskellige blokke.

Hoveduddannelsen – 48 mdr.
Efter godkendt, afsluttet introduktionsuddannelse kan den uddannelsessøgende læge ansøge om hoveduddannelsesforløbet. Varigheden fra start på blokstillingen til man er speciallæge er 48 mdr.

Der i hovedudddannelsens forløb indlagt ophold i speciallægepraksis, og desuden skal den uddannelsessøgende i første halvdel af hoveduddannelsen forrette tjeneste 6 måneder på en audiologisk afdeling indenfor regionen.
Hoveduddannelsen skal sikre, at det fastsatte minimum af kompetencer er opnået. Ligesom under introduktionsuddadnnelsen vil der foregå en løbende evaluering og justering.

Hoveduddannelsens forskellige elementer (samlet varighed 4 år):

1-2 år 6 måneder 6 måneder 1-2 år
Tidlig hoveduddannelse Audiologi Speciallægepraksisophold Sen hoveduddannelse
Den uddannelsessøgende skal opnå et minimumsniveau for de 7 roller, der indgår i speciallægekompetencen. De 7 roller er:

Medicinsk ekspert
Her påtænkes klinisk erfaring i enten ØNH specialet inkl. audiologi eller andre specialer. Det kan være alt fra basalkirurgiske færdigheder opnået i skadestuen til vurdering af lungecancer patienter på medicinsk afdeling. Endvidere kan man deltage i kurser for at udbygge din kliniske viden.

Kommunikator
Dette kan omfatte forskellige kommunikationskurser, man har deltaget i. Man har måske undervist lægestuderende eller sygeplejersker på studiet efter man er blevet færdig. Undervisning i anden sammenhæng kan også tælle med.

Samarbejder
Her kan man evt. dokumentere, at man har siddet i LMU eller et andet samarbejdsudvalg, hvor samarbejdet med f.eks. andre faggrupper har været vægtet højt. Man har evt. deltaget i et kvalitetssikringsprojekt og kan dokumentere dette.

Leder/admintrator
Måske har man været involveret i administrativt arbejde med vagtplanlægning eller planlægning af undervisning eller journalclubs. Alternativt været tillidsmand (TR) eller haft andre administrative opgaver i afdelingen. Evt. har man været vejleder for medicinstuderende eller andre yngre kollegaer.

Sundhedsfremmer
Her tænkes f.eks. på rådgivning af patienter i forbindelse med rygning, alkohol og vægttab. Man kan f.eks. sætte dig ind i hvilke ryge-stop tilbud, der findes på ens eget sygehus og undervise sine kolleger på afdelingen i at udnytte ressourcerne bedre.

Akademiker
Her tænkes på kritisk artikelgennemgang til morgenundervisning eller journalclubs. Man kan spørge den uddannelses- eller forskningsansvarlige overlæge på ens afdeling, om der findes mulighed for at lave en kasuistik eller deltage i skrivning af en artikel. Alternativt kan man måske komme til at fremlægge forskningsmateriale på en konference eller i et videnskabeligt forum eller lave en poster hertil. Hold øjne og øre åbne for om der skulle komme en ”særlig” case og lad kollegerne vide, at man er interesseret.

Professionel
Her kan man deltage i forskellige kurser i kommunikation og lægeetik, som blandt andet Lægeforeningen jævnligt tilbyder.

Referencer:
Sundhedsstyrelsen, målbeskrivelse 2011
– DSOHH
– Foreningen af Yngre Otologer