Faget Øre-næse-halssygdomme, Hoved og Halskirurgi er på Københavns Universitet beliggende på 9. eller 11. semester, og er derfor noget der først stiftes bekendtskab med sent på studiet. Mulighederne for at involvere sig i specialerelevante aktiviteter er således beskedne.

SØNHKS tilbyder en unik mulighed for at skabe kontakt mellem interesserede medicinstuderende og de førende kræfter i landet inden for de forskellige discipliner, via oplæg, undervisning og praktisk træning.

I rullemenuen ovenfor findes en liste over de praktiske kurser som er blevet arrangeret af SØNHKS. Nogle bliver afholdt hvert semester, andre en gang årligt ligesom nogle vil finde sted mere uregelmæssigt- alt afhængig af vores samarbejdspartnere.

Hold dig opdateret her på siden, eller kom til vores månedsmøder som foregår hver 1. torsdag i måneden hele semesteret. Møderne foregår som udgangspunkt i vores lokale i Studenterhuset kl 16.30 med mindre andet er skrevet i kalenderen.